29. jul. 2024 - 22:14

Udrykning til mindre jysk landsby




Brandvæsenet er rykket ud til et alarmopkald fra en mindre landsby, hvor en bygning står i flammer

Mandag aften ved 21-tiden er brandvæsenet til stede i mindst tre udrykningskøretøjer på Dragstrupvej i Erslev, som ligger på Mors.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om bygningsbrand på en husgrund. Fremme på stedet bekræfter vores udsendte, at der er ild i en bygning på adressen.

“Da brandvæsenet ankom stod bygningen i flammer, men de er nu i gang med at bekæmpe ilden og få det slukket,” lyder det fra vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses bygningen i tydelige flammer

Billeder fra stedet viser, at den pågældende bygning næsten er fuldtsændig udbrændt. Bygningen står tæt på grundens hus, men brandfolkene har tilsyneladende forhindret flammerne i at sprede sig.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade, men der er heller ikke oplysninger i offentligheden om en brandårsag.