Tirsdag vil Finland blive det 31. medlem af forsvarsalliancen Nato. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i hovedkvarteret i Bruxelles.
Dermed fastslår Stoltenberg, at den lange ratificeringsproces, hvor især Tyrkiet har ventet med at give grønt lys, nu er afsluttet.
– Vi vil hejse det finske flag for første gang her i Natos hovedkvarter. Det vil være en god dag for Nato og for Nato-landenes sikkerhed, siger Jens Stoltenberg.
Den sidste del, der mangler, er, at Tyrkiet deponerer de dokumenter, som formelt udgør det såkaldte ratificeringsinstrument. Derefter skal Finland gøre det samme.
– Fra tirsdag er Finland fuldgyldigt medlem af Nato. Finland vil deltage fuldt ud i alle møder og alle militære strukturer i Nato, siger Jens Stoltenberg.
Han gør det dermed klart, at der ikke længere er tvivl om, at Tyrkiet også gennemfører det sidste skridt tirsdag.
Det betyder, at Finland bliver omfattet af Natos artikel 5, som betyder, at Finland er sikret hjælp fra Nato i tilfælde af eksempelvis et russisk angreb.
Finlands optagelse betyder samtidig, at Nato nu får en 1340 kilometer lang grænse til Rusland. Det kan måske kalde på, at Nato også udstationerer mandskab eller materiel i Finland. Den del af processen kan dog ifølge en Nato-kilde først formelt gå i gang, når Finland er optaget i Nato.
Nato vil markere Finlands optagelse i alliancen ved tirsdag eftermiddag at hejse det finske flag foran Natos hovedkvarter i Bruxelles. Her er der allerede sat en flagstang op til formålet.
– Vi vil lave hejse flaget klokken 15.30 tirsdag 4. april, som samtidig er Natos fødselsdag.
– Det bliver en god dag for alliancen, og det bliver en ære at byde Finland velkommen, siger Jens Stoltenberg.
Dermed er det kun Sverige, der mangler at bliver medlem. I Nato-hovedkvarteret er der dog stor tro på, at det vil ske senest i forbindelse med Natos topmøde i Vilnius i Litauen i juli.
– Jeg er sikker på, at Sverige bliver medlem af Nato. Det er min opgave at sikre, at det sker så hurtigt som muligt. Men det er vigtigt at forstå, at dette allerede er den hurtigste ratificeringsproces i Natos historie, siger Jens Stoltenberg.
Han opfordrer dermed til tålmodighed. Måske også i lyset af, at der skal være valg i Tyrkiet inden topmødet. Håbet i Nato er, at Tyrkiet vil afslutte processen for Sverige, når hensynet til valgkampen falder bort.
Selv om Sverige ikke formelt er omfattet af Natos sikkerhedsgaranti endnu, kan Sverige dog allerede nu regne med hjælp, hvis der skulle blive behov for det, siger Jens Stoltenberg.
– Meget arbejde er allerede gjort, siden Sverige og Finland blev inviteret til at blive medlemmer af Nato. Siden da har Sverige og Finland siddet med Nato-bordet, i de militære strukturer og forskellige komitéer. Vi har integreret de to lande mere og mere, siger Jens Stoltenberg.
De to lande vil derfor også begge deltage i mødet for Nato-landenes udenrigsministre tirsdag og onsdag i Bruxelles.
Med Sveriges og Finlands optagelse ventes Nato i højere grad at kunne dominere Østersø-regionen, hvor alle lande uden om Rusland dermed vil være medlemmer af Nato.