Streamingtjenesten Spotify overgår selskabets forventninger og havde ved udgangen af marts 515 millioner betalende abonnenter.
Det er en stigning på 22 procent i forhold til sidste år.
Og netop det høje antal betalende abonnenter står for størstedelen af den svenske virksomheds omsætning.
I første kvartal noterer Spotify således en omsætning på tre milliarder euro svarende til 22,4 milliarder kroner.
Det fremgår af Spotifys regnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag.
Fra Spotify lyder det, at virksomheden har haft “det stærkeste” første kvartal, siden den blev børsnoteret i 2018. Næsten alle forventninger er blevet oversteget, lyder det.
Spotify er en digital musiktjeneste, som giver brugere adgang til millioner af sange. Virksomheden blev stiftet af de to svenskere Daniel Ek og Martin Lorentzon i 2006 og gik i luften i en række europæiske lande i 2008.
I 2011 gik Spotify ind på det danske marked.
Daniel Ek er i dag selskabets administrerende direktør.
LÆS OGSÅ: Amerikansk sanger og aktivist død