11. apr. 2023 - 14:44

Medier: Mindst 50 meldes dræbt ved luftangreb i Myanmar

www.presse-fotos.dk


Mange mennesker meldes dræbt og såret ved et luftangreb mod et møde, hvor flere modstandere af Myanmars militærjunta var til stede, rapporterer internationale nyhedsbureauer.

Reuters citerer øjenvidner for, at mellem 50 og 100 mennesker kan være dræbt. Reuters henviser til BBC Burma, Radio Free Asia og Irrawaddy. Reuters har ikke kunnet få bekræftet oplysningerne.

En talsperson for militærjuntaen har ikke svaret på nyhedsbureauets henvendelser.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at adskillige luftangreb i en central region har kostet “dusinvis af menneskeliv”.

Udviklingen i Myanmar har været kaotisk siden militæret tog magten i februar 2021.

LÆS OGSÅ: FN: Så mange civile er bekræftet dræbt i Ukraine