06. apr. 2023 - 16:05

Israel skyder raket ned fra Libanon!

FOTO: Google Maps


Israel har skudt en raket ned, der var affyret fra Libanon mod Israel. Det meddeler det israelske militær ifølge AFP og andre nyhedsbureauer.

Der er ikke umiddelbart meldinger om ødelæggelser, dræbte eller sårede.

Ingen gruppe har umiddelbart taget skyld for angrebet.

Men tre sikkerhedskilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at palæstinensiske militante står bag.

Israel har svaret igen ved at rette angreb mod mål i det sydlige Libanon, skriver Libanons nationale nyhedsbureau.

Heller ikke her er der umiddelbart meldinger om dræbte eller sårede.

Selv om der er spændinger ved grænsen mellem Libanon og Israel, og selv om den iranskstøttede milits Hizbollah tidligere har været i væbnet konflikt med Israel, er det yderst sjældent, at en raket affyres fra Libanon mod Israel.