16. aug. 2024 - 7:08

Udenlandsk mand fundet død i København




Politiet er rykket massivt ud sammen med redningsmandskabet. En person er blevet fundet død torsdag aften.

Det vrimler med betjente, brandfolk og udrykningskøretøjer efter der er kommet melding om en drukneulykke.

Den afdøde person er blevet båret ind i ambulancen, som netop er hastet fra stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er dog fortsat meget politi omkring Kalvebod Brygge i København og der er spærret af i området, mens betjentene fortsat arbejder på stedet.

“Vi er på Kalvebod Brygge lige nu med en indsatsleder og en patrulje, hvor en mand er blevet bjærget og konstateret død,” siger vagtchefen til BT. 

Politiet er i gang med at undersøge, hvad der er gået forud for hændelsen og har endnu ikke meldt ud om, hvordan den afdøde person er havnet i vandet.

Men der er ikke grund til at tro, at der har været tale om en kriminel handling.