30. mar. 2023 - 16:42

Næsten 2000 køretøjer beslaglagt grundet vanvidskørsel

FOTO: Politiet 


For to år siden fik politiet mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer, som blev brugt til vanvidskørsel.

To år efter er der blevet beslaglagt 1902 køretøjer.

Det viser tal fra Rigspolitiet.

Perioden gælder fra 1. april 2021 til og med 20. marts 2023.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der i december 2020 besluttede, at vanvidskørsel skulle straffes hårdere.

I marts 2021 trådte de nye regler i kraft.

– Vanvidskørsel er foragt for vores fællesskab og menneskers liv. Det er i mine øjne dybt forkasteligt – og det skal vi slå hårdt ned på, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

– De mange beslaglæggelser tyder på, at stramningerne på området har været utroligt effektive, siger han videre.

LÆS OGSÅ: Dansk seriemorder udsat for groft overfald i fængslet