24. apr. 2024 - 8:23

To mindreårige børn fundet livløse

Arkivfoto


To personer, som ifølge svensk medie er i familie med to børn, der blev fundet døde tirsdag, er anholdt

To børn er tirsdag aften blevet fundet livløse i en bolig i Södertälje tæt på Stockholm.

Det oplyser svensk politi, der efterforsker dødsfaldene som drab, ifølge flere svenske medier.

To personer er blevet anholdt i forbindelse med dødsfaldene. Ifølge det svenske medie Aftonbladet er de to anholdte i familie med børnene.

– Vi arbejder med en mistanke om alvorlig kriminalitet. To personer er anholdt. Vi vil på nuværende tidspunkt ikke komme ind på, hvilken form for kriminalitet, vi efterforsker, siger Daniel Wikdahl, der er pressetalsperson for politiet i Stockholm, skriver mediet.

Learn more

Unmute

Et stort område er afspærret. Men det er for nuværende uklart, præcis hvor den formodede forbrydelse er sket.

Aftonbladet erfarer, at ambulancefolket, der var på stedet, senere blev fjernet på grund af omstændighederne ved den formodede forbrydelse.

Mediet skriver desuden, at flere personer i løbet af tirsdag aften blev kørt på hospitalet.

Region Stockholm oplyser, at en person er alvorlig kvæstet, og ifølge Aftonbladets oplysninger er der tale om knivstik.

Onsdag morgen lyder det fra politiet til det svenske nyhedsbureau TT, at det ikke kan sige yderligere om køn, alder eller hvad der er sket med børnene.

– Det er nok, at to mindre børn er døde, siger Per Fahlström fra politiet.