03. apr. 2024 - 16:02

To børn faldet ned ad skrænt




Onsdag eftermiddag er beredskabet rykket ud til en redningsaktion, hvor en familie er kommet galt afsted. To af børnene er faldet ned ad en skrænt og derfor er beredskabet blevet tilkaldt.

En turist var hurtig med at komme det ene barn til undsætning, da barnet lå på skrænten ved  Rubjerg Knude Fyr i Løkken på kanten af Vesterhavet.

Det fortæller indsatsleder Thomas Boelt til TV 2 Nord.

“Da vi kom frem, kunne vi konstatere, at det ene barn var kommet op igen. En anden turist brugte sin hundesnor til at få barnet op – godt arbejde af dem”, siger indsatslederen.

Det andet barn barn var stadig på skrænten, hvor faren gled ned til barnet så de sammen kunne rutsje ned af skrænten og videre ned på stranden.

De er dog ved godt mod og ingen i familien er kommet noget alvorligt til. Derfor kan den tyske familie nu fortsætte sin ferie i Nordjylland.