Lørdag eftermiddag er flere brandkøretøjer og ambulance rykket ud til et skovområde, da der er kommet melding om en redningsaktion.
En person er kommet til skade inde i skoven og derfor er beredskabet blevet tilkaldt, da der er brug for hjælp til at bære personen ud fra skoveområdet ved Vardevej i Varde.
Det oplyser beredskabsinspektør, Søren Kristensen, Sydvestjysk Brandvæsen, til Presse-fotos.dk.

“Jeg kan ikke sige særlig meget om det, men vi er blevet kaldt ud, fordi en person er kommet til skade”, bekræfter beredskabsinspektøren.
Der er ikke meldinger om alvorlig personskade i forbindelse med redningsaktionen, men personen er kørt til hospitalet.



