Der er sket et færdselsuheld ved Kastrup Lufthavn. En større eldrevet taxa er kørt sammen med en elbil.
Beredskab, ambulance og politi er rykket massivt ud til Kastrup Lufthavn, hvor der er sket et færdselsuheld.
Det drejer sig om en el-taxa af den større slags, som er kørt sammen med en anden elbil.
Flere airbags er blevet udløst, og ambulance er på stedet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Uheldet er sket ved Terminal 3 i lufthavnen.
Nærmere bestemt er der tale om Ellehammervej i Kastrup.
Billeder fra stedet vidner om et hårdt sammenstød, da begge biler har modtaget massive materielle skader.