I dag er det Store Bededag. Fridagen er blevet inddraget, og i Ebeltoft har man i protest stablet Store Rødbededag på benene.
‘For første gang i år skal de fleste af os arbejde, på kontoret, i traktoren, i supermarkedet, på sygehuset eller ved samlebåndet’
Sådan starter teksten til Facebookbegivenheden til Store Rødbededag i Ebeltoft.
De har valgt at stable en arrangement på benene, hvor man i protest mod afskaffelsen af Store Bededag fejrer Store Rødbededag.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘Inspireret af Halfdan Rasmussens “Noget om helte” vil vi “ikke gå og svede for at gi’ hinanden lak” – i stedet fejrer vi at “pusle med rødbeder, selleri og pastinak”,’ skriver de.
Arrangement blev også afholdt sidste år, hvor der blev uddelt 8000 rødbedefrø ud i dagens anledning, de skriver, at det tilsvarer antallet af indbyggere i Ebeltoft.
‘Det bliver igen i år en dag med fest og farver, sang og oplæg. Det nye Djurslandske Bonde-laug vil blive præsenteret og hædret for den indsats de hver dag yder i kampen om en bæredygtig fødevareproduktion. Det er altså den “frontlinie”, vi dedikerer denne dag til’
Der var udvidet morgensamling klokken 09.30, hvor både børn og voksne tog del i festlighederne.