Selv om store bededag ikke er en helligdag længere, bliver dagen stadig markeret på forskellig vis.
En række virksomheder rundt i landet har valgt at give deres medarbejdere fri med løn fredag.
Både DR og Avisen Danmark har talt med flere virksomhedsejere, som har valgt at give deres medarbejdere fridagen tilbage.
Det gælder eksempelvis Paw Kristensen, der ejer logistikvirksomheden 3P Logistics i Kolding. Halvdelen af hans ansatte får fri fredag, mens resten får fri en anden dag.
– Jeg har aldrig været i tvivl om, at selvfølgelig ville jeg gennemføre det. Når regeringen valgte at fjerne noget fra mine ansatte, ville jeg gerne give igen, og det holder jeg selvfølgelig fast i, siger Paw Kristensen til Avisen Danmark.
Det koster ham omkring 100.000 kroner, vurderer han over for DR.
Også en række af landets kommuner har valgt at holde skolerne lukket fredag. Det gælder i 11 ud af 98 kommuner, viser en optælling, som Radio4 har lavet.
Det handler blandt andet om, at børn skal gå i skole 200 dage om året, forklarer Henrik Madsen, som er børne- og familiechef i Sorø Kommune, hvor skolerne er lukket.
– Hvis vi havde givet eleverne en skoledag mere på store bededag, så skulle de have en fridag på et andet tidspunkt. Og vi vurderede samlet set, at den fordeling af fridage og skoledage, som vi allerede havde, var den bedste i det skoleår, som vi er i gang med nu, siger han til Radio4 Morgen.
Det har været tradition, at spise varme hveder i forbindelse med store bededag. Og selv om helligdagen nu er fortid, kører ovnene stadig for fuld blus hos Kohberg.
I år sælger bageriet omkring tre millioner hvedeknopper, skriver TV Syd.
Traditionen har været kendt siden midten af 1800-tallet, men kan godt være ældre ifølge Nationalmuseet.
Store bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesten var overstået. Det gjaldt også bageren. Derfor blev der bagt hvedeknopper aftenen før, så man kunne købe dem og spise dem næste dag.
Men i stedet blev skikken, at man spise de friskbagte hveder samme aften, som de blev købt.