17. jul. 2024 - 14:48

Større udrykning: Vej afspærret i begge retninger i København




Der er onsdag eftermiddag trafikal kaos i København i forbindelse med en større udrykning til en adresse

Onsdag ved 14-tiden er Københavns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab til stede i flere udrykningskøretøjer på Nordre Frihavnsgade i København.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand i en etageejendom.

Ifølge den indledende anmeldelse skal der være tale om bygningsbrand i en lejlighed. Fremme på stedet oplyser vores udsendte, at brandfolk har trukket flere vandslanger ind i bygningen og op i en stige, der er hejst op.

“Der er dog ikke tydelige tegn på brand set ude fra,” lyder det fra vores udsendte, der fortæller, at brandfolk nu er i gang med at inspicere adressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses brandvæsenet arbejde på gaden

Under beredskabets arbejde på stedet er Nordre Frihavnsgade blevet afspærret i begge retninger.

En drone er blandt andet også sendt i luften for at give brandvæsenet et bedre overblik over situationen.

Der er i skrivende stund ingen meldinger om tilskadekomne. Det bliver efterfølgende en opgave for Københavns Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden.