06. mar. 2024 - 9:09

Stak elev på 13 år med kniv: Nyt i sagen




Den 16-årige elev på skolen, der er sigtet for at stikke en anden elev med kniv, vender ikke tilbage til skolen.

En 16-årig dreng er fortsat anholdt i sagen om et knivstikkeri, han er sigtet for at begå mod en 13-årig.

Hændelsen er foregået på folkeskolen Bækkelund, der er en underafdeling til Brøndby Strand Skole.

Nu oplyser Brøndby kommune, at eleven ikke vender tilbage til skolen. Det skriver TV2 Kosmopol med henvisning til Brøndby Kommune.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Billede fra dagen for knivstikkeriet på en folkeskole i Brøndby Strand.

Kommunen oplyser også, at offeret i sagen ikke længere ligger på hospitalet – han er blevet udskrevet.

Tiltalte i sagen er lige nu varetægtsfængslet og nægter sig skyldig.

LÆS MERE OM SAGEN:

13-årig stukket med kniv på Vestegnen

16-årig skoleknivstikker forbliver anholdt

Bækkelund er en underafdeling til Brøndby Strand Skole.