27. apr. 2024 - 9:21

Stædig bilist spærrer vej: ‘Jeg arbejder ved politiet’




En stædig bilist i en Fiat 500 spærrede fredag eftermiddag Stubbedamsvej i Helsingør.

Ejeren af bilen var kørt frem ved vejarbejdet, og det samme var en rutebus i den anden ende.

Personen i den lille Fiat 500 valgte at blive holdende på vejen, og ville ikke trække væk, så bussen med dårligere manøvrerum kunne komme forbi.

(Artiklen forsætter efter billedet)

Screenshot af video.

Presse-fotos.dk snakkede med Mette Ingrisch, som er kvinden, der optog videoen, og hun fortalte at kvinden i bilen blev kontaktet af flere for at få hende til at flytte sig, men hun nægtede.

En anden bilist i rækken ved navn Nikolaj, valgte at ty til andre midler, så han flyttede vejskilte og forsøgte at få bussen dirigeret forbi bilen. Bussen måtte derfor over fortov og rabat, for at kunne komme forbi den stædige bilist som ikke ville flytte hendes køretøj.

Kvinden udtaler efter sigende til et vidne på stedet, at hun arbejdede ved politiet, men dette er ikke bekræftet. Presse-fotos.dk er dermed ikke bekendt med, at kvinden skulle arbejde for politiet.

(Artiklen forsætter efter billedet)

Screenshot af video

Hele seancen tog cirka 15 minutter, og en større kø var i den forbindelse opstået på stedet.

Mette Ingrisch undskylder hendes sprog på videoen ovenover.

Et vidne på stedet oplyser, at det ikke er første gang, at denne kvinde skulle have stoppet trafikken, men at dette også skulle have været sket tidligere på Rosenkildevej i Helsingør.