Siden februar har 20-årig mand været tilbageholdt i Tyskland og udleveres nu til Danmark og sigtes for drab
Efter at have været tilbageholdt af myndighederne i Tyskland i omtrent to måneder er en 20-årig drabssigtet mand med anden etnisk baggrund nu blevet udleveret til Danmark, og fredag er han blevet fængslet under et lukket retsmøde i dommervagten i Københavns Byret.
Den 20-årig mand nægter sig skyldig i de rejste sigtelser, hvor den mest alvorlige er en sigtelse efter straffelovens bestemmelse om manddrab.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det var sidst på aftenen den 7. februar, kort før midnat, overfaldt den 20-årige mand ifølge politiets sigtelse en 31-årig mand fra Georgien i buslinje 5 C ved stoppestedet ud for Nørrebro Station i København.
Ifølge sigtelsen sprøjtede den 20-årige lattergas i hovedet på sit offer, og efterfølgende stak han georgieren i brystet med en kniv.
Den 20-årige mand rejste efterfølgende ud af landet, men allerede efter få dage blev han anholdt i Tyskland. Her har indtil nu opholdt sig og afventet udlevering.
Dommeren i Københavns Byret vurderede, at der er en begrundet mistanke om, at den 20-årige er skyldig, og at det er nødvendigt at fængsle ham, for at han ikke igen stikker af til udlandet.