23. mar. 2024 - 9:34

Skole står i brand




Brandvæsenet forsøger at bekæmpe flammer i en skole, der lige nu resulterer i kraftig røgudvikling. Flere brandstationer er rykket ud

En nabo spottede omkring klokken 07.00 lørdag morgen, at det røg kraftigt fra Langå Skole, der ligger i Midtjylland.

Derfor blev brandvæsenet og politiet tilkaldt og førstnævnte kunne kort efter begynde at foretage slukning af bygningen.

Ifølge brandvæsenet er der tale om flere brandstationer, der er rykket ud til adressen.

Østjyllands Politi oplyser til TV 2, at der er tale om en kraftig brand, og at der formentlig vil gå timer, før den er slukket.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det ryger kraftigt fra skolen

Årsagen til branden er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Billeder fra stedet viser, at brandvæsenet har afspærret vejen langs skolens bygning, mens brandfolk er blevet hejst op i en kran til taget.