11. sep. 2024 - 10:33

Seks måneders fængsel til narkobilist for at køre fodgænger ihjel




En 29-årig mandlig narkobilist er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for at have kørt en fodgænger ihjel

Thi kendes for ret.

En 29-årig mand er ved Retten i Lyngby netop blevet idømt en fængselsstraf på tre års fængsel, hvoraf kun seks måneder af dem skal afsones.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Manden er blevet idømt fængselsstraffen for at have kørt en fodgænger i 80’erne ihjel, mens han selv var påvirket af narko.

(Artiklen fortsætter under billdet)

Her ses den ødelagte bil efter påkørslen

Ulykken skete den 16. december 2023 på Ordrupvej i Charlottenlund, og dengang var redaktionen i kontakt med Nordsjællands Politi.

“Vi modtog anmeldelsen kl. 17.45. Den nu dræbte mand forsøgte at krydse Ordrupvej til fods, da han blev af ramt af bilen, som blev ført af en 29-årig mand,” sagde vagtchef ved Nordsjællands Politi Christian Illum dengang til redaktionen.

Bilisten blev kort efter påkørslen af fodgængeren anholdt og fik taget blodprøver.

“Manden er sigtet for spritkørsel, og bilen er beslaglagt. Om der kommer yderligere sigtelser, må de nærmere undersøgelser af forholdet afgøre,” sagde Christian Illum i den forbindelse til redaktionen.