Der er tirsdag ved middagstid udbrudt brand i Jensens Bøfhus på Anelystparken i Tilst.
“Branden er forholdsvis voldsom, og den har fået fat i tagkonstruktionen. Heldigvis var alle ansatte og gæster nået ud, da vi kom,” fortæller Thomas Jørgensen, operationschef, Østjyllands Brandvæsen, til presse-fotos.dk
“Der er en del røgudvikling. Jensens Bøfhus ligger for sig selv, og vi arbejder på at isolere branden, så den ikke breder sig til nabobygninger,” siger operationschefen.
Han vurderer, at brandvæsenet vil være i området i flere timer.
Østjyllands Politi skriver på Twitter:
“Vi er til stede ved Anelystparken i Tilst i forbindelse med en bygningsbrand i en restaurant. Anmeldelsen kom kl. 11.16. Branden er under kontrol, og ingen personer er umiddelbart kommet til skade, men der er dog fortsat en del synlig røgudvikling fra stedet”