03. jun. 2024 - 9:40

Sammenstød på jysk landevej




Politiet og øvrigt redningsmandskab er rykket ud til meldinger om et færdselsuheld på en landevej

Mandag formiddag er betjente fra Sydøstjyllands Politi sammen med ambulancetjenesten til stede på Viborg Hovedvej i den midtjyske by Tørring.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om et færdselsuheld mellem to personbiler.

Ved ankomst til uheldsstedet kom betjentene hurtigt i kontakt med de to involverede parter, der umiddelbart ikke er kommet alvorligt til skade.

Køretøjerne har fået mindre materielle skader særligt i fronten. Dele af vejen er i forbindelse med beredskabets arbejde på stedet blevet afspærret, men det har ikke konsekvenser for trafikken.

Sydøstjyllands Politi skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder til sammenstødet.