19. dec. 2022 - 14:29

Vanvidsbillist i dødsulykke: Så hård er straffen




En 24-årig mand skal 5 år i fængsel efter vanvidskørsel, hvor en 26-årig mand mistede livet.

Den tiltalte havde alkohol i blodet og rundede en fart på 140 kilometer i timen, da ulykken skete en nat i oktober sidste år, på en strækning hvor man højst måtte køre 80 kilometer i timen, viser anklageskriftet.

I bilen befandt der sig 5 personer i alt. Tre blev alvorligt kvæstet, mens den 26-årige fra lokalområdet mistede livet.

Retten i Hjørring straffede mandag den tiltalte bilist med fem års fængsel.

Det skriver det regionale medie Nordjyske.

Den 24-årige bilist mistede herredømmet over bilen med en fart på omkring 140 kilometer i timen, hvorefter bilen snittede nogle træer, drejede flere gange rundt og til sidst ramte nogle store træer.

Anklageren opfordrede i retten at føreren af bilen skulle have en fængselsstraf på 8 år – det blev ved domsafsigelse nedsat til 5 år.

Den omkomne 26-årige blev torsdag d. 4 november 2021 bisat fra Hirtshals Kirke med bilkortege af venner og bekendte igennem byen. Se video og billeder af bisættelsen og kortegen her.

Følg dine daglige nyheder på ONP’s Facebook her