04. jan. 2023 - 10:12

PAS PÅ! Ikea misbruges i falske Facebook-konkurrencer




Det sker ofte, at firmaer bliver misbrugt af falske grupper eller sider på Facebook. Mange hopper i med begge ben i håbet om at vinde en af de lukrative præmier. Denne gang bliver Ikea misbrugt.

I øjeblikket drejer det sig om en gruppe der kalder sig for IKEA FANS. De udlover gavekurv eller en ny mobil væk, men det er rent fup.

Den falske Facebook-gruppe ser således ud


Vi har været i kontakt med IKEA, der er bevidste om problemet.

“IKEA Danmark har ikke noget med denne side og deres konkurrencer at gøre. Vi oplever desværre jævnligt, at IKEAs brand bliver misbrugt til spam, konkurrencer og andet.”

Ikea opfordrer folk til at anmelde disse grupper som kalder sig for IKEA FANS.

“Vi ved godt der er en gruppe der misbruger vores brand, men vi kan desværre ikke gøre så meget fordi det ligner en fan side. Vi kan ikke andet end opfordre folk til at anmelde gruppen”.

De falske grupper/profiler har flere tusinde følgere og ‘Syntes godt om’. Ved et af de seneste falske opslag var der 161 tusinde kommentarer.

Gør som IKEA siger. Hold jer fra det. Anmeld opslaget.

Alle godkendte firmaer på Facebook har en lille blå cirkel med et flueben i sig . Det betyder, at de er en verificeret hjemmeside.

Websteder, der er beregnet til svindel, kan indeholde vildledende indhold, der ofte narrer folk til stole på dem ved at foregive at være websteder fra velkendte virksomheder. Hvis du går ind på et websted, der er beregnet til svindel, og gør, hvad det foreslår dig, kan du bringe dine følsomme oplysninger – såsom adgangskoder, kreditkortnumre, kontaktoplysninger eller andre økonomiske oplysninger – i fare. 

Websteder, der er beregnet til svindel, benytter ofte pop op-løkker og afspiller høj lyd for at overbevise dig om, at det er en god ide at kontakte dem. Hvis du interagerer med en svindler, f.eks. online eller over telefonen, løber du en risiko for at videregive følsomme økonomiske oplysninger og personlige oplysninger, hvilket kunne medføre tab af penge. Din bedste mulighed er at lukke websiden helt ned.

ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER