19. dec. 2022 - 16:32

Ni personer varetægtsfængslet på Bornholm




Politiet skriver i en pressemeddelelse, at ni personer er blevet varetægtsfængslet på Bornholm. Det drejer sig om en sag vedrørende røveri og våbenbesiddelse.

Bornholms politi fandt den 10. oktober et skydevåben på Galløkken ved stranden i Rønne. Det var indledningen til flere fund og efterfølgende ni anholdelser.

Alle ni personer er fra Bornholm og i alderen mellem 16 og 44 år.

Mændene er anholdt for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, samt røveri.

»Sagen efterforskes fortsat, hvorfor Bornholms Politi ikke har yderligere til sagens indhold på nuværende tidspunkt,« lyder det fra Bornholms Politi.