29. maj. 2024 - 16:43

Redningshelikopter over sø: Kvinde sporløst forsvundet




Onsdag eftermiddag er redningsmandskabet hastet ud til en melding om en mulig drukneulykke. En kvinde var ude og bade ved søen, men er nu forsvundet.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Der er derfor en redningsaktion i gang ved Ejstrup Sø i Ejstrupholm, som ligger i Ikast-Brande Kommune.

Vagtchefen fortæller til mediet, at manden, der var sammen med kvinden, alarmerede politiet, da han pludselig ikke kunne se kvinden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“En kvinde var nede at bade, mens en mand ledte efter noget i bilen, og da han kom tilbage, kunne han ikke finde hende”, oplyser vagtchef Jens Claumarch.

Politiet og det øvrige redningsmandskab får assistance fra en redningshelikopter, som flyver over søen og leder efter kvinden.

Eftersøgningen har stået på i flere timer, og er fortsat i gang.

Opdateres…