Lørdag morgen er brandvæsenet rykket ud til et rækkehus efter meldinger om brand i ejendommen
Lørdag klokken 08.19 har beredskabet modtaget en anmeldelse om brand i et rækkehus på Ådalsvænget i den midtjyske by Bording.
Ifølge den indledende anmeldelse var der gået ild i taget på huset, efter branden var startet i skuret.
Efter anmeldelsen rykkede flere brandbiler ud til adressen, hvor man hurtigt kunne få bugt med flammerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge indsatsleder Henrik Dam Sørensen fra Brand og Redning MidtVest var flammerne startet i nogle ledninger.
Det oplyser han til TV Midtvest.
“Skuret er bygget sammen med rækkehuset, og det har spredt sig op til tagkonstruktionen. Så lige nu i vi i gang med at fjerne tagsten på selve huset nu,” forklarer Henrik Dam Sørensen til mediet.
Der skete kun materiel skade under branden.