16. maj. 2023 - 15:32

Se fotos: Pia Kjærsgaard støtter lastbils-chaufførerne




Dansk Folkepartis tidligere formand, Pia Kjærsgaard, viste tirsdag sin støtte til de lastbilschauffører, som i de sidste par dage har demonstreret mod den nye vejafgift, som regeringen har tænkt sig at vedtage.

Den tidligere folketingsformand satte sig også om bag rattet i en af lastbilerne. Da hun ikke har stort kørekort, gav hun sig dog ikke til at køre rundt i den.

Dansk Folkeparti skriver på deres hjemmeside, at de er stærke modstandere af vejafgiften.

Regeringens begrundelse for at indføre afgiften er, at den skal mindske udslippet af CO2.