27. jun. 2024 - 11:47

Politiet slår til: Større efterforskning




Politiet er til stede ved en adresse i Høng, hvor de er i gang med en politiforretning i forbindelse med efterforskningsarbejde.

‘Vi er ude på hovedgaden i Høng i forbindelse med en igangværende efterforskning,’ forklarer Maria Sander Hansen, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Billeder fra stedet viser adskillige civile betjente gå ind og ud af en bygning.

Betjentene er i civil, men flere har pistoler og andet politiudstyr på sig.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet arbejder på stedet, hvor de går ind i en bygning.

‘Vi arbejder fortsat på stedet,’ uddyber kommunikationsmedarbejderen.

Det er dog begrænset, hvilke informationer omkring efterforskningen, hun kan dele på nuværende tidspunkt.