En 15-årig dreng, der har været efterlyst i og omkring Aalborg siden fredag, er blevet fundet i god behold.
Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X sent lørdag aften.
Han har været efterlyst, siden han forlod sin adresse i Aalborg fredag aften.
Politiet har løbende modtaget henvendelser fra borgere, som i første omgang ikke førte til noget.
Men nu er han blevet fundet af en hundepatrulje.
– Han er på vej hjem til sin mor. Tak for de mange henvendelser, som ledte os frem til ham, skriver politiet.
– Det var en kæmpe hjælp i vores efterforskning.