06. feb. 2023 - 15:52

Politiet finder 50 døde køer hos landmand: Nu er han sigtet i sagen




Landmanden fra gården i Syddjurs Kommune, er blevet sigtet for overtrædelse af Dyrevelfærdsloven.

Det er sket efter et kontrolbesøg på gården, mandag formiddag. Her var politiet mødt op på gården sammen med Miljø- og Fødevareministeriet. Besøget er betegnet som et kontrolbesøg, som landmanden kommer til at få flere af. Besøgene skal sikre, at forholdene for dyrene på gården bliver overholdt.

LIGE NU LÆSER ANDRE: LASTBIL I GLATFØREUHELD: VÆLTET MIDT I RUNDKØRSEL

Den 31. januar fandt politiet intet mindre en 50 døde køer hos landmanden. Der var også 13 levende køer i stalden da politiet ankom. De levende køer så ikke ud til at have de bedste forhold, da de havde begrænset adgang til mad og drikke på gården.

Landmanden fik et strakspåbud efter fundet af de døde køer, og det har levet op til. Men det er ikke nok til at slippe for besøgene fra myndigheder og ordensmagten, der har planlagt mindst et besøg mere.