21. mar. 2024 - 8:54

Politiet eftersøger to mænd




Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag morgen offentliggjort billeder af to gerningsmænd, som har narret kreditkort for borgere og efterfølgende hævet kontanter fra kortene.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Ved hjælp af politiets efterforskning har man nu fundet frem til overvågningsbilleder, der viser de to gerningsmænd, der hæver kontanter fra borgernes konto.

Politiet beder nu om hjælp til at identificere de to mænd.

Der er tale om to mænd. Gerningsmand A beskrives som en mand på 170-190 cm, kraftig af bygning med kort brunt hår, mørkt fuldskæg og mørkt hår, mens gerningsmand B beskrives som en mand på 170-190 cm, spinkel af bygning med blå øjne og lyst hår.  

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gerningsmand A
Gerningsmand A.
Gerningsmand B
Gerningsmand B.

”Borgerne er blevet ringet op på deres fastnettelefon af en person, der udgiver sig for at være fra banken. Gerningsmanden får borgeren overbevist om, at vedkommende er udsat for svindel og at der er ved at blive overført penge fra vedkommendes konto. Det får borgeren til at udlevere sit kreditkort og kode til en person, der dukker op på bopælen”, forklarer politikommissær Kent Brynilsen, leder af politiet i Varde.  

Ifølge politiets efterforskning, så er gerningsmændene en del af et større netværk og kan derfor komme fra hele landet. De har endnu ikke anholdt nogen i sagen, men de hører gerne fra borgere, som kan genkende de to mænd eller sidder inde med andre oplysninger, som kan gavne efterforskningen.

Sidder du inde med information om de to gerningsmænd, kan du ringe til politiet på 1-1-4.

LÆS MERE HER: Svindlere går målrettet efter ældre med fastnettelefon