Politiet beder om hjælp til at finde ud af, hvem der ejer nogle smykker, som ordensmagten har fundet ved en ransagning i en lejlighed i Horsens.
Sydøstjylllands Politi skriver på Facebook:
“Under en ransagning af en lejlighed i Horsens, fandt vi i dag en række smykker, som vi formoder er blevet stjålet. Vi vil rigtig gerne have tilknyttet dem til et eller flere konkrete gerningssteder, så vi kan få stillet den formodede tyv til ansvar for det – og så smykkerne kan komme hjem til deres rette ejere. Smykkerne kan være blevet stjålet i Horsens og omegn, men de kan også stamme fra indbrud begået et andet sted i landet.
about:blank
Vi håber på, at I vil kunne hjælpe os med at finde frem til ejerne – enten hvis I genkender smykkerne, eller ved at dele opslaget, så det kan nå ud til så mange som muligt – og vi på den måde finder frem til ejerne.
LÆS OGSÅ: Politiet afslørede narkobilist: Havde også tusindvis af ulovlige cigaretter
Det er lykkedes for os før, så vi håber, at I vil kunne hjælpe igen.
Hvis du genkender smykkerne som dine egne – eller ved, hvem de tilhører, så ret henvendelse til os via 1-1-4.
Vær opmærksom på, at vi vil efterspørge dokumentation for ejerskab af smykkerne.
Mange tak for hjælpen på forhånd.”
Du kan se billederne af smykkerne herunder: