Politiet har anholdt seks personer i en aktion, der har spærret hele Langeland af fra omverden.
De seks anholdte har ifølge politiet indsmuglet store mængder af narko.
Fyns Politi skriver på X (det tidligere Twitter):
“Fyns Politi og NSK har lørdag morgen anholdt seks personer på Langeland. Aktionen er sket i tæt samarbejde. Mændene er sigtet for indsmugling af store mængder narkotika. De anholdte vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg.
Videre lyder det:
“Anklagemyndigheden vil begære dørlukning. Politiet vil være tilstede på Langeland en rum tid endnu. Fyns Politi og NSK kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.”