27. maj. 2024 - 7:50

Politi anholder mand efter knivstik i brystet på teenager




Natten til mandag har politiet anholdt en mand, som ifølge dem står bag et knivstik i Viborg.

Det skriver TV Midtvest.

Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller, at manden formentlig bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Det sker, efter politiet har brugt store dele af natten til mandag på at finde frem til ham.

Fredag blev en 19-årig stukket brutalt i brystet med en stor kniv.

Her har politiet ledt efter gerningsmanden siden.

Lørdag kunne politiet dog anholde to unge mænd i sagen.

De er begge løsladt igen, men den ene af mændene er fortsat sigtet i sagen.