27. maj. 2024 - 11:31

Pige har anmeldt voldtægt på Jelling Musikfestival




En 16-årig pige har anmeldt, at hun blev udsat for en voldtægt under den netop overståede Jelling Musikfestival.

Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi til fyens.dk.

Pigen har anmeldt, at hun blev udsat for overgrebet på festivalens teltområde lørdag i tidsrummet 17-23.20.

Politiet fik anmeldelsen søndag formiddag og er ved at undersøge sagen.

Jelling Musikfestival er en årligt tilbagevendende begivenhed. I år blev den afholdt 23.-26. maj, og der var cirka 38.000 deltagere.

Det var 34. gang, at musikfestivalen blev afholdt.