Søndag eftermiddag er brandvæsnet, politiet og redningsmandskabet hastet ud til en brand i en lejlighed. Der er kraftig røg på stedet og politiet har spærret vejen af, mens brandvæsnet kæmper med at få styr på situationen.
Politiet er nu kommet frem til brandårsagen og det kunne være gået helt galt, hvis der ikke var nogen voksne i nærheden.
Branden på Åboulevarden i Tarm har gjort store skader på lejligheden, da en brand brød ud i køkkenet.
En lille pige har ved en fejl tændt komfuret, hvor der stod noget mad. De voksne nåede ikke at slukke branden og pludselig var den ude af kontrol.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj til jv.dk om branden, der blev anmeldt klokken 12.53.
“Heldigvis var der nogle voksne hjemme”, siger vagtchefen til mediet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt styr på branden, men flammerne havde nået tagkonstruktionen. Det giver en del udfordringer, da der er flere ildlommer, hvor flammerne fortsat skal slukkes.
Derfor vil vejen være spærret i flere timer, men vagtchefen kan komme med en stærk opfordring til andre, så lignende hændelser kan forbygges.
“Man skal huske aldrig at have noget stående på komfuret. Både børn og kæledyr kan komme til at tænde for komfuret med en fejl, lyder opfordringen fra vagtchefen.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, men lejligheden har taget stor skade