09. maj. 2024 - 16:59

Personbil udbrænder på jysk omfartsvej




Brandvæsenet er rykket ud til meldinger om bilbrand på en trafikeret vej

Vejdirektoratet advarer torsdag eftermiddag kort efter klokken 16.00 om en bilbrand på Rute 30 Tingvejen mellem den sydjyske by Årre og Roust.

Ifølge Vejdirektoratet er den pågældende bil placeret i sydgående retning, hvor brandvæsenet og politiet er fremme.

Vejdirektoratet oplyser, at bilbranden afgiver meget røg, og at bilister på strækningen bør være opmærksom ved passage.

Bilen er kørt ind i nødsporet, og selv om slukningsarbejdet pågår er Rute 30 fuld åben for færdsel.

Billeder fra stedet viser senere, at personbilen trods brandvæsenets indsats er fuldstændig udbrændt. Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Branden har skabt mindre trafikale problemer, men ifølge Vejdirektoratets trafikkort er der ikke opstået kø på vejen.