En person er blevet kørt på hospitalet efter et uheld, hvor den er stødt ind i en lastbil. Lastbilen er kørt fra stedet.
‘Anmeldelsen lyder på, at en personbil er kørt ind i en lastbil,’ forklarer pressevagten fra Nordsjællands Politi.
Hun siger, at bilen har kørt cirka 40 kilometer i timen, da den rammer lastbilen.
Føreren er blevet kørt på hospitalet for at undersøge, om der er sket personskade.
Lastbilen er ikke at se omkring uheldet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘Der er ikke noget der tyder på, at der skulle være sket alvorlig personskade i forbindelse med uheldet,’ forklarer pressevagten.
Hun har ikke et entydigt svar på, hvor lastbilen er blevet af efter uheldet.
‘Lastbilen er muligvis kørt fra stedet, men vi ved, hvor lastbilen er hjemmehørende, så vi skal nok få snakket med ham og få klarlagt detaljerne i sagen,’ forklarer hun.
Trafikken er nedsat i hastighed på stedet, men kan glide forbi.
Uheldet er sket på Isterødvejen i Hillerød.
ONP opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.