05. aug. 2024 - 21:19

Person ramt af skudt ved indkøbscenter




Politiet er massivt til stede på Falkoner Allé ved Frederiksberg Centret mandag aften efter anmeldelse om skyderi.

Det viser billeder fra stedet, ligesom Københavns Politi skriver det på den sociale platform X.

– Vi er i øjeblikket massivt til stede ved krydset Falkoner Allé, Christian Winthersvej grundet anmeldelse om skyderi.

– En person er ramt af skud og er kørt på hospitalet til behandling af sine skade, skrev politiet omkring klokken 18.15.

Vicepolitiinspektør Lasse Michelsen oplyser kort før klokken 20.00, at der er tale om en mand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Han er uden for livsfare og i stabil tilstand, lyder det. Hans pårørende er desuden underrettet.

Lasse Michelsen oplyser, at politiet fik anmeldelsen klokken 17.43.

Skyderiet fandt sted ved nummer 19 på Falkonor Allé. Her ligger en smykkeforretning, men det er endnu uvist, om skyderiet fandt sted i butikken eller ude foran.

Falkoner Allé er afspærret fra Howitzvej til Nyelandsvej.

Metrostoppet Frederiksberg kan heller ikke benyttes, skriver politiet.

Politiet er fortsat til stede på Frederiksberg. Tidshorisonten er endnu ukendt.

De efterforsker bredt og vil gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget, på telefon 1-1-4.