13. mar. 2023 - 12:17

PAS PÅ! Her bliver du blitzet af stærekassen – selvom du kører for langsomt




Mandag formiddag er lovlydige bilister blevet blitzet af stærekassen på Grenåvej i Risskov – selvom de kører langsomt. Derfor er Østjyllands Politi blevet kimet ned af bilister, der raser over billedet, der bliver taget af stærekassen.

Det oplyser Østjyllands Politi på twitter.

De mange billeder af trafikanterne skyldes en fejl på stærekassen, som er ved at blive udbedret af Vejdirektoratets teknikere.

LIGE NU LÆSER ANDRE: POLITIET EFTERLYSER KVINDE: Betaler med falske pengesedler

Politiet forsikrer de mange bilister om, at de ikke vil få en bøde, hvis det viser sig, at de har kørt efter reglerne.