Over 5000 personer har mistet livet i Tyrkiet og Syrien som følge af mandagens voldsomme jordskælv.
Det står klart, efter at landene tirsdag formiddag har opdateret dødstallene.
I Tyrkiet siger vicepræsident Fuat Oktay, at 3419 personer er døde.
Mindst 1602 personer er døde i Syrien. Det statslige nyhedsbureau Sana oplyser, at mindst 802 personer er døde i de regeringskontrollerede områder Aleppo, Latakia, Hama, Idlib og Tartous.
Mindst 790 personer er døde i Syriens oprørskontrollerede områder. Det oplyser hjælpeorganisationen De Hvide Hjelme.
Sammenlagt har mindst 5021 personer mistet livet i de to lande. Tallene fra begge lande ventes at stige.