30. apr. 2024 - 22:01

Opdatering: Brand i skib i Køge




Politiet bringer nu en opdaterende status på branden i Køge.

Røgudviklingen er fortsat massiv fra branden på skibet i Køge.

‘Det er nu i området øst for Københavnsvej/Ringvejen i Køge, syd for Zoffmannsvej og nord for Søndre Viaduktvej at folk skal holde sig indendøre og lukke døre og vinduer. Man behøver ikke længere forlade området,’ skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

De skriver dertil også, at man uden for det førnævnte område skal, hvis man kan lugte røg, undgå længerevarende ophold udendørs.

Politiet bragte tidligere dette billede, som opdateringen altså ændrer en smule på:

(Artiklen fortsætter efter billedet)

På illustrationen er vist det område, der pt vurderes til at være berørt af røgen.

Tidligere på aftenen har politikredsen også skrevet således:

‘Vi skal kraftigt anmode folk om ikke at opsøge Køge Sygehus uden forudgående aftale med vagtlægen på 1818. Der er pt mange personer, der søger mod sygehuset. Det er forbeholdt folk med akut behov.’

Derudover er en færge fra Rønne forhindret i at ankomme klokken 22, som den oprindeligt skulle.

Politiet kan ikke sige noget om, hvornår det bliver muligt for færgen at komme ind i havnen.