Ejendommen i Skals ved Viborg, som har huset det omstridte Viegård Stutteri, er fredag blevet bortauktioneret på tvangsauktion i Retten i Viborg.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Ifølge mediet er prisen for stutteriet 8,51 millioner kroner.
I august 2023 fandt myndighederne cirka 50 nedgravede heste, som var blevet gravet ned uden tilladelse på ejendommen.
Fundet kom i kølvandet på, at stutteriets daværende ejer var blevet beskyldt for at mishandle heste.
Det fik dyrevelfærdsaktivister at demonstrere ved stutteriet, hvilket har ført til flere sammenstød med stutteriets ejere og ansatte.
Viegård Stutteri gik konkurs i oktober 2023.
Viborg Stifts Folkeblad skriver, at køberen er selskabet Ben Hur ApS.