For anden gang i historien er Silkeborg IF pokalmester i fodbold.
23 år efter den første pokaltriumf kom den anden hus i torsdag aften i et udsolgt Parken, da silkeborgenserne vandt 1-0 over AGF.
Den peruanske landsholdsspiller Oliver Sonne blev matchvinder med et mål i det 38. minut, da han udnyttede Tonni Adamsens perfekte dybdebold og overlistede en tøvende og malplaceret Bailey Peacock-Farrell.
En indtil videre 28 år lang trofætørke og lidelseshistorie fortsætter til gengæld for aarhusianerne, der gjorde pokalfinalen til en lige duel, men manglede snert og skarphed i offensiven.
Det blev lige så nervøst og nervefyldt, som forventet på forhånd. Ingen af holdene turde eller evnede at spille med stor risiko, og tempoet i de første 45 minutter var i den sløvere ende, men det blev der taget revanche for efter pausen.
Der var kampen igennem fuld tryk på tribunerne, hvor over 22.000 højlydte aarhusianere og 12.000 silkeborgensere sørgede for en mageløs ramme om sæsonens største klubkamp. De hvide larmede mest, de røde havde mest at juble over.
I første halvleg noterede Frederik Tingager og Patrick Mortensen sig for AGF’s bedste muligheder, men de var ikke i stand til ramme målrammen.
Det var en livlig Tonni Adamsen heller ikke, da han stod bag Silkeborgs tre første afslutninger.
Derfor var det klogt, at den tidligere divisionsbomber i stedet for at gå selv i et løb mod AGF’s mål fandt Oliver Sonne med en skærende aflevering i det 38. minut.
AGF-keeper Bailey Peacock-Farrell tøvede et sekund for længe og blev fanget på mellemhånd i en skidt vinkel, og det udnyttede danskperuaneren til at vippe bolden ind i nettet.
I første omgang vinkede kampens ene linjedommer for offside, og hundredvis af Silkeborg-fans fortrød hurtigt, at de havde kastet deres øl i luften i jubelrus. Et minut senere glemte de formentlig alt om de spildte drikkevarer igen, for her omstødte VAR kendelsen, så Silkeborg førte 1-0.
Et ildebefindende hos en ung kvinde på AGF’s stemningstribune afbrød midlertidigt kampen i slutningen af første halvleg. Kort efter kunne stadionspeakeren meddele, at vedkommende var ved bevidsthed og havde det godt efter omstændighederne.
I pausen må begge hold have fået en eller anden form for energiindsprøjtning. I hvert fald steg intensiteten markant fra starten af anden halvleg, og dommer Mikkel Redder fik brug for både talegaver og gule kort for at holde styr på aktørerne.
På forhånd havde de to holds trænere påpeget, at det handlede om at få kampen over på egne styrker og præmisser. Det havde ingen af dem for alvor formået i første halvleg, men anden halvleg blev den fight, som Uwe Rösler helst ville have.
Desværre for den tyske træner og hans hvidklædte spillere var den øgede aggressivitet og det høje presspil ikke nok til at få fremtvunget en udligning.
Midt i halvlegen havde Tobias Bech ellers en stor mulighed i feltet, men Nicolai Larsen reddede flot. Situationen kom lige på bagkant af tre enorme Silkeborg-chancer.
Først brændte Stefan Thordarson en friløber på Bailey Peacock-Farrell, og islændingens forsøg på riposten blev heroisk afværget af en glidende Frederik Tingager. Dernæst havde Tonni Adamsen muligheden fra nært hold, men torsdag gjorde han sig bedre som oplægger end afslutter.
I hvert fald så det ud til, at Adamsen ville notere sig for sin anden assist, da han i det 80. minut svingede bolden ind i hovedet på Thordarson, som omsatte chancen til mål. Jubelscenerne var vilde, men forgæves, for VAR afslørede, at Thordarson var offside.
Det var AGF, som skulle satse i desperation, men Silkeborg var tættest på det andet mål. Indersiden af stolpen kom blandt andet i vejen for Callum McCowatt, mens Adamsen tegnede sig for endnu en fæl afbrænder før det forløsende slutfløjt.