03. apr. 2023 - 19:19

Nasa udpeger fire astronauter til første måneflyvning i 50 år

Arkivfoto


Fire astronauter, tre amerikanere og en canadier, er udpeget til at blive de første mennesker i 50 år, der tager på en flyvning omkring Månen. 

En mission der kendes som Artemis II. 

For første gang skal en kvinde deltage i en månemission, oplyser Nasa, USA’s rumadministration.

Det bliver Christina Koch. Hun er i forvejen kendt for at være den kvinde, som har foretaget den længste vandring i Rummet.

Det bliver også den første månerejse for en astronaut med mørk hudfarve, Victor Glover, der skal være pilot på missionen.

Rejsen ventes at finde sted næste år.

LÆS OGSÅ: Ældre mand fundet død i lejlighed: Politiets teknikere til stede