21. sep. 2023 - 19:19

Naboer rasede over parkeringskaos til fredagsbøn: Nu har moske fundet løsningen




Hver fredag strømmer landets muslimer til de lokale moskeer for at deltage i fredagsbønnen. Langt de fleste deltagere til det ugentlige ritual ankommer i biler, til stor gene for naboer til moskeerne.

Denne problematik er nu blevet løst i Albertslund Kommune. Bestyrelsen i Islamisk Center Vest har fået grønt lys til at benytte andre parkeringspladser omkring moskeen, så naboer og deltagere til fredagsbønnen kan slippe for parkeringskaosset hver uge.

Det fortæller Akhlaq Ahmad, som er lokalpolitiker i Albertslund Kommune og næstformand i bestyrelsen i Islamisk Center Vest, til presse-fotos.dk.
“Denne problematik har stået højt på min liste som politiker i Albertslund. Det er vigtigt, at vi alle passer på -og respekterer hinanden. Derfor skal der lyde en kæmpe tak til Borgmester Steen Christiansen og ikke mindst til Coop Danmark, som har givet os lov til at benytte deres parkering”, fortæller Akhlaq Ahmad, som også er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget.LÆS OGSÅ: STOR UDRYKNING TIL MOSKE I VALBYProblemet med parkeringen omkring de danske moskeer har stået på i årevis, fordi der er mange som ankommer i bil til moskeen lige efter middagstid. Det er et problem, som kun kommer til at stige, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. For med stigende antal bilister i hustanden, bliver antallet af biler til fredagsbønnen også kun højere.“Det er et problem, som vi nu kan komme udenom, fordi kommunen har lyttet til os. Men Coop Danmark spiller også en stor rolle, da det er dem, der har rådighed over pladsen, som vi nu har fået lov til at låne”, fortæller lokalpolitikeren.
Det betyder derfor, at parkeringspladsen, som tilhører Coop Danmark vil være til fri afbenyttelse hver fredag fra klokken 13. Med denne tilladelse vil det gavne naboerne, som ikke længere skal generes af de mange biler foran deres boliger.Ordningen med de op mod 100 parkeringspladser har givet stor glæde hos naboer og hos bestyrelsen i Islamisk Center Vest, som ligger på Roskildevej i Albertslund.LÆS OGSÅ: STORMOSKE I KØBENHAVN EVAKUERES“Jeg har talt med borgmesteren for nyligt, og der er udelukkende positive tilbagemeldinger”, siger en tilfreds Akhlaq Ahmad.
Ordningen har været i gang i en månedstid og der er udsigter til en permanent løsning, da det er en stor sejr for lokalbefolkningen omkring moskeen.