Sent forleden aften modtog alarmcentralen et opkald fra en bekymret borger i Hobro, som kunne se en lommelygte lyse i en nærliggende lejlighed. Det tog sig mistænkeligt ud. En beredskabspatrulje blev straks sendt til stedet, hvor man fandt ejeren af lejligheden i færd med at jagte myg. Hvor mange ulovligheder myggene havde lavet fortæller historien ikke noget om. Med et smil på læben kunne patruljen forlade stedet.