01. sep. 2024 - 20:16

Motorvej spærret: Flere biler kørt sammen




Vestmotorvejen i Sorø spærret.

Søndag aften blev Vestmotorvejen ved Sorø spærret i retning mod København, efter at tre biler var kørt sammen.

Vidner på stedet fortæller at den ene bil på stedet er slemt medtaget.

Politiet og redningsmandskaber ankom hurtigt til stedet, hvor rednings og oprydningsarbejdet hurtigt blev igangsat.

Der blev under redningsarbejdet iværksat en spærring af motorvejen, hvilket medførte trafikale problemer for bilister på vej mod hovedstaden.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ukendt.