12. jul. 2024 - 22:12

Motorcyklist dræbt i ulykke: ramte bil med hestetrailer




Fredag aften er en mand afgået ved døden efter et frontalsammenstød med en bil.

Den 30-årige motorcyklist er kommet over i den modsatte vejbane, hvor en bil kom kørende. Efter påkørslen er motorcyklisten død på stedet.

Det skriver politiet på X.

Mandens nærmeste pårørende er blevet underrettet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sammenstødet mellem motorcykel og bil er sket på Mommarkvej mellem Høruphav og Tandslet på Sydals og vejen er fortsat spærret.

Bilen, som manden er kørt sammen med, kørte med en hestetrailer, men der er ikke kommet meldinger om andre tilskadekomne i forbindelse med uheldet.

Politiet kommer til at være på stedet i længere tid og derfor vil vejen fortsat være spærret i længere tid.