Politiet og brandvæsenet er netop rykket ud til et hus i forbindelse med meldinger om brand
Sydøstjyllands Politi og Trekant Brand er fredag eftermiddag til stede på Skanderup Landevej i Lunderskov ved Kolding.
Her er beredskabet rykket ud i flere køretøjer efter meldinger om brand på en adresse.
Presse-fotos.dk har i den forbindelse været i kontakt med Trekant Brands operationschef Bo Gøgsig.
“Da vi kommer ud til stedet, kan vi konstatere, at der er brand og røg fra en garagebrand. Vi er ved at have kontrol over flammerne,” fortæller operationschefen omkring klokken 13.30.
Han fastslår samtidig, at der ikke er sket personskade men udelukkende materielskade.
Det er nu en opgave fra Sydøstjyllands Politi at klarlægge brandårsagen.
Mindst seks udrykningskøretøjer har deltaget i udrykningen.